Forsiden

 

Velkommen til Andelsselskabet Ejby Vandværks hjemmeside

 

Andelsselskabet Ejby Vandværks hjemmeside skal tilgodese andelshavernes og andre interessenters behov for hurtig og grundig information om alt, hvad der har med levering af vand til andelshaverne at gøre.

 

Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med relevant information, så den hele tiden er aktuel og brugbar for alle, der hurtigt vil holde sig orienteret om situationen og alle forhold, der vedrører aktiviteterne på Ejby Vandværk.

 

Vi håber hjemmesiden vil blive et godt redskab i bestræbelserne på, at være bindeled mellem Ejby Vandværk, andelshaverne og andre interessenter.

Vandets hårdhed:

Drikkevandet i forsyningsområdet er hårdt vand, hvilket vil sige ca. 20-21 dH.

 

Driftinfo: Normal drift

Medlem af:

Nyheder

 

d. 30 maj 2017 - Advarsel om falske mails.

Der bliver for tiden sendt mails, som i et primitivt sprog opfordrer modtageren til at betale en vandregning, eller på anden måde søger at opnå informationer. Undlad at åbne disse mails!!! - De kommer IKKE fra vandværket.

Ejby Vandværk ved Køge

 

 

d. 23 maj 2017 - Ekstraordinær generalforsamling i Ejby Vandværk

På den ekstraordinære generalforsamling den 22. maj 2017 blev bestyrelsens forslag til ændringer af vedtægterne godkendt. De nye vedtægter kan nu læses under punktet "Vandværket - vedtægter", hvorfra de også kan udskrives.

Venlig hilsen

Andelsselskabet Ejby Vandværk

Bestyrelsen

 

 

d. 30 Januar 2017 - Information - Måleraflæsning

 

I 2017 foretages måleraflæsning 6 gange i årets løb for at medvirke til hurtigere registrering af læk og brud på forsyningsnettet.

 

d. 23 september 2016 - Information til alle andelshaverne

 

På den seneste generalforsamling og på andelshavernes ønske lovede bestyrelsen at orientere nærmere om en eventuel retssag vedrørende Mølbak VVS og Gasteknik A/S.

 

Bestyrelsen kan oplyse, at der er modtaget en stævning fra Mølbak VVS og Gasteknik A/S vedrørende ophøret af samarbejdet. Det har vist sig, at de ikke kan findes en løsning udenretsligt, til trods for at der har været gjort forsøg herpå.

 

Dette betyder, at vi er nødsaget til at gennemføre en retslig proces og få samtlige forhold belyst i forbindelse med samarbejdet med Mølbak VVS og Gasteknik A/S. En foreløbig undersøgelse viser, at der er adskillige punkter, som kræver afklaring.

 

Bestyrelsen har derfor på vandværkets vegne indgået samarbejde med advokat (H) Morten Schwartz Nielsen, der er Partner i Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, København V. Arbejdet med sagen er gået i gang, og bestyrelsen vil orientere om resultatet snarest. Af hensyn til sagen kan vi ikke løbende informere om de skridt, der bliver gjort, men når der er behov herfor, vil der blive lagt information op på hjemmesiden. 23. sept. 2016.